Det kan gøre rigtig ondt at komme af med sin dårlige ryg.

Når lægerne skal operere på en ryg, er de ofte nødt til at bruge patientens egen knoglemasse, der hentes i hofteregionen. Fremgangsmåden har store bivirkninger.

»30 til 40 procent af patienterne har smerter efter en knoglehøst i hoftekammen,« beretter professor og overlæge Søren Overgaard fra ortopædkirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital. Ortopædkirurger benytter også materiale fra de såkaldte knoglebanker, når de eksempelvis gennemfører hofteoperationer. Det er heller ikke uden problemer at stoppe fremmed væv ind i mennesker.

»Der er en smitterisiko, og kroppen kan også støde fremmed væv fra sig. Desuden er det en meget stort administrativt arbejde at have en knoglebank,« forklarer Søren Overgaard.

De nævnte problemstillinger er årsagen til, at alverdens læger i mange år har haft kunstig knoglevæv stående meget højt på ønskesedlen.

Et kæmpe marked

»Så der er et kæmpe marked for knogleerstatning. Der er satset meget på området, idet det kan hjælpe rigtig mange mennesker. Bare herhjemme taler vi om flere tusinde patienter hvert år,« konstaterer professoren.

Og på Odense Universitetshospital er forskerne med helt fremme i det videnskabelige førerfelt, når det handler om syntetisk knoglemateriale.

Søren Overgaard regner med, at der vil gå omkring fire år, inden de fynske forskere er klar med et materiale, der kan blive testet på mennesker.

»Det betyder, at sygehusene sandsynligvis har det på hylderne i løbet af seks til syv år.«

I Odense er det foruden Søren Overgaard en lille gruppe forskere, der beskæftiger sig med det perspektivrige projekt. For sit eget vedkommende har professoren kredset om emnet i en stor del af sin lægelige karriere.

Ikke mindre end 14 år har forskningen omkring den kunstige knoglemasse været en del af hans medicinske virke.

»Det kan godt virke som utrolig lang tid på et så relativt begrænset emne. Men det er meget kompliceret, når vi skal have tingene til at fungere.«

Ventes med spænding

Medlemmerne af landsforeningen Danmarks Ryg har været i hænderne på landets ortopædkirurger. Og en del af disse kvinder og mænd plages af bivirkninger fra turen på operationsbordet.

Jette Duesberg er næstformand i Danmarks Ryg. For 13 år siden fik hun gennemført en rygoperation, hvor lægerne var nødt til at hente knoglemasse fra hendes hoftekam.

»Jeg har haft kroniske smerter lige siden min operation.«

Og derfor synes hun, at forskningsprojektet fra Odense lyder spændende og meget lovende.

»Forhåbentlig kan det hjælpe mange mennesker.«