en danske Le Mans-konge Tom Kristensen skal køre Audi R10'eren i mål.
Sådan lyder meldingen, ifølge eb.dk, fra tyskernes garage knap halvanden time før afslutningen af den traditionsrige løb.
Det er den unge Lucas Luhr fra søsterbilen nr. 3, der, så vidt han er orienteret, vil vide, at Audi nr. 2 ikke har tænkt sig at skifte chauffør.
Med en time tilbage er Tom Kristensens forspring fortsat på en omgang, og kun et uheld kan efterhånden forhindre Tom Kristensen i at vinde på Le Mans for ottende gang.
Længere nede er Jan Magnussen i GT1-klassen i hidsig jagt på den førende Aston Martin kommet på samme omgang, men skal hente over tre minutter.
Lige nu ligger det i øvrigt til danskere på podiet i alle fire klasser, idet Team Essex med John Nielsen og Casper Elgaard er på andenpladsen i deres Porsche i LMP2-klassen, mens Lars Erik Nielsen er på tredjepladsen i sin Ferrari i GT2-klassen, skriver eb.dk.