Politiet har en klar mistanke om, hvem der trykkede på aftrækkeren i et af Danmarks mest omtalte politidrab.

Men det er også det eneste, de har.

Det lykkedes nemlig de fem medlemmer af Blekingegadebanden at dække over hinanden i en sådan grad, at ingen endnu er blevet dømt 20 år efter drabet på den 22-årige betjent Jesper Egtved Hansen under et postrøveri i København i 1988.

Dermed bliver drabet formentlig kun opklaret, hvis morderen får dårlig samvittighed og går til politiet.

Ifølge chefkriminalinspektør Per Larsen fra Københavns Politi har de mange tusinde bevisgenstande i politiets kælder ikke mere at fortælle.

»Der er ikke noget i vores kælder, der kan bevise, om det var den ene eller den anden, der skød. Vi har alle sammen en fornemmelse af, hvem der gjorde det. Men det er intet værd uden beviser,« siger Per Larsen.

Håber på tilståelse

Den tidligere efterforskningsleder Jørn Moos forsøger på sin egen måde at lirke bandens hemmelighed op. Han har i dag kontakt til et medlem af banden, som dog ikke deltog i selve røveriet, og håber, at samtalerne med det tidligere bandemedlem kan få morderen til at tilstå.

»Jeg har en stærk fornemmelse af, hvem der har gjort det. Den fornemmelse kan jeg kun blive ved med at vende og dreje. Jeg har ikke tænkt mig at give op,« siger Jørn Moos, der i dag er pensioneret fra politiet.

To mulige mordere

Fem personer deltog i post-røveriet, men kun to af dem kan, efter udelukkelsesmetoden, have skudt betjenten. Det drejer sig formentlig om røverne Niels Jørgensen og Jan Weimann. Ingen kan dog bevise hvem. Især Niels Jørgensen påkaldte sig dog politiets mistanke, da han drak heftigt efter drabet og efter afsoningen udtalte sig om mordet på en mistænkelig måde.

En mandlig nævning i retssagen mod Blekingegadebanden havde også en stærk fornemmelse.

»Jeg holdt øje med, hvordan han reagerede, da dommen blev læst op. Han så meget lettet ud,« siger nævningen, der ønsker at være anonym.

»Det er rigtig, rigtig trist, at ingen er blevet dømt for drabet. Både for retsbevidstheden men allermest for Jesper Egtveds forældre.«

Af juridiske grunde ønsker ingen at sætte navn på, hvilken gerningsmænd de mener er morderen.

Forfatter kritiseres

Det er heller ikke lykkedes forfatteren Peter Øvig Knudsen at opklare drabet. Han har netop modtaget den journalistiske Cavling-pris for at grave historien om Blekingegadebanden frem. Nu kritiseres han af flere for ikke at have gravet nok i, hvem af de fem bandemedlemmer som skød den 22-årige betjent Jesper Egtved Hansen. Peter Øvig Knudsen forstår dog ikke kritikken.

»Jeg har fremlagt alle de fakta, jeg overhovedet kan. Jeg fatter ikke, hvorfor folk tror, at jeg skulle opklare et mord, som flere hundrede politimænd ikke har kunnet opklare,« siger Peter Øvig Knudsen.

I bogen udelukker Peter Øvig Knudsen tre ud af de fem mænd ud fra deres placering i flugtbilen og deres påklædning. Han nævner dog ikke de to mulige mordere ved navn, nemlig Niels Jørgensen og Jan Weimann.

Flere har beskyldt ham for at have sympati for banden og derfor gå let hen over skyldsspørgsmålet.

»Man skal ikke være særligt begavet for at regne ud, at det må være en af de to. Jeg har selvfølgelig spurgt dem, jeg har haft i tale, men de har jo holdt kæft i 20 år. De har selvfølgelig ikke fortalt mig det.«

Hvorfor sætter du ikke navn på de to mulige mordere i bogen?

»Jeg kan bedre lide elegance end overtydelighed. Folk skal selv have lov at tænke,« siger Peter Øvig Knudsen, der slår fast, at ingen af hans kilder har godkendt kapitlet om drabet.