Beboerne i Roskilse-området kan roligt ånde lettet op. Kun en af de tre fanger, der julenat flygtede fra Sct. Hans Hospital, er fortsat på flugt. Og han er ikke farligt, vurderer politiet.
Den første af de tre fanger blev anholdt kort efter flugten, men havde inden da nået et begå røveri mod en døgnkiosk i København. Nummer to vendte i løbet af natten til onsdag, 2. juledag, tilbage til den retspsykiatrisk afdeling på hospitalet.
Den sidste har politiet ingen andelse om, hvor befinder sig. Og Midt- og Vestsjællands Politi gør ikke den store indsats for at finde ham.
- Kommer der en henvendelse med substans, så sender vi en patrulje. Men det er ikke højeste prioritet, må vi erkende, med det pres vi har med for eksempel indbrud. Manden er efterlyst, men han er anbragt på hospitalet for noget berigelseskriminalitet, så der er ikke noget farlighedskriterium på ham, siger vagtchef Lars Mogensen.
De tre fangers flugt skete ved 01-tiden julenat, da de brækkede et bordben af og truede personalet til at låse dørene op.