Hun gør det nok næppe igen. Den 17-årig kvinde, der søndag morgen smed det meste af tøjet, fordi hun med egne ord ville soppe i søen ved Egebæk Havekoloni i Odense.
Der skete nemlig ifølge Fyens.dk det utrolig uheldige, at kvindens tøj forsvandt, så hun måtte gå hjem kun iført trusser.
Da kvinden gik rundt ude i søen, fandt en hundelufter hendes jakke, bluse, bukser, bælte, taske og mobiltelefon ved søbredden. Ingen kunne ses i søen, så der blev tilkaldt hjælp, fordi man frygtede selvmord.
Politiet tjekkede de efterladte sager ud og fandt frem til en adresse, som ordensmagten tog ud til.
Og her kunne en 17-årig - og muligvis ret forfrossen - pige så fortælle, at tøjet var hendes, og at hun havde smidt det for at tage sig en soppetur.
Da hun så kom op igen, var tøjet væk. Derfor måtte hun kun iført trusser gå hjem. Pigen har nu fået sit tøj tilbage.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.