50 amerikanske kulkraftværker er blevet lukket, efter at præsident Donald Trump rykkede ind i Det Hvide Hus for to år siden, oplyser en miljøorganisation.
Miljøgruppen Sierra Club har talt 50 lukninger samt 51 bekendtgørelser om lukninger, siden Trump blev indsat i sit embede i januar 2017.
Der hersker nogen uklarhed omkring tallene, da lukninger sommetider bekendtgøres en årrække, før de føres ud i livet.
I denne uge har ledelserne i to kulkraftværker - et i Florida og et i Utah - meddelt, at de lukker ned inden for få år.
I alt er 289 kulkraftværker lukket siden 2010, hvilket svarer til 40 procent af USAs kulkraftskapacitet. 241 kulkraftværker er fortsat i drift.
Et kulkraftværk, som blev åbnet i Alaska for få uger siden, er det eneste nye kulkraftværk, som er åbnet siden Trumps indsættelse, siger miljøgruppen.
- Vi er vidner til, at folk løber mod udgangen fra kulindustrien og det, der er knyttet til den, fordi der ikke er økonomi i det, siger Jonathan Levenshus fra Sierra Club til AFP.
Han siger, at denne udvikling finder sted på trods af præsidentens stærke støtte til kulindustrien, og hans mange løfter om at holde den i live.
- Det, som Trump-administrationen har fremlagt, er falske løfter, siger han.
Til sommer vil kun omkring 25 procent af USA's energi komme fra kul. I 2015 var tallet 35 procent.
Siden 2008 er over halvdelen af alle kulminer i USA blevet lukket, viser officielle tal.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.