Den koldfront, der har retning mod Danmark, koster liv i det østlige Europa.
32 mennesker har mistet livet siden fredag, skriver AP.
Temperaturerne er faldet ned til omkring minus 20 og både Polen, Ukraine, Bulgarien og Serbien er hårdt ramt af den ekstreme kulde.
I Ukraine er 18 mennesker omkommet siden fredag og næsten 500 har søgt lægehjælp med forfrysninger og hyportermi. Det er særligt de hjemløse, som er blevet ramt af kulden. Tolv af de omkomne i Ukraine er hjemløse.
Ti mennesker har mistet livet i Polen, og nu er kulden på vej mod Danmark. I denne uge vil temperaturen i Danmark nærme sig de østeuropæiske.
En talsmand fra det polske indenrigsministerium udtaler til AP, at de døde er hjemløse og ældre.
Kilde: AP