Her til eftermiddag er Guldbergsgade på indre Nørrebro afspærret. Det sker efter fundet af farlig fyrværkeri.
"Der ligger en lille krysantemumbombe, der har været forsøgt antændt. Det er almindeligt fyrværkeri, men meget farligt," siger den centrale vagtleder i Københavns Politi, Søren Vibjerg, til Nyhedsbureauet Newspaq.
Lige nu venter man på at forsvarets bomberyddere kommer og tilintetgøre de ulovlige efterladenskaber fra nytårsaften.
Politiet har stadig ikke fat på de der har placeret den lille bombe på gaden.
Det er ulovligt for almindelige mennesker at have krysantemumbomber. Det er kun professionelle fyrværkere, der må skyde dem af, fordi forkert brug kan medføre store skader.
Den består af en kuglerund bombe. Selve bomben antændes ved afskydningen og eksploderer i stor højde hvor den spreder lyseffekter ud i en stor kugle eller buket.