Mindst én er død og mange savnes, efter at et skib med omkring 170 ombord sank her til eftermiddag i Volga-floden i Rusland. Det oplyser nyhedsbureauet Reuters.
Det var cruiseskibet Bulgaria, der sank, og det lykkedes et forbipasserende skib at samle nogle af passagererne op.
Ifølge Reuters blev 84 passagerer samlet op af det forbipasserende skib. En ældre kvinde er omkommet, mens resten af passagerne og besætningsmedlemmerne savnes.
Det er endnu uvist, hvorfor skibet, der var på vej byen Bulgar til Kazan i delrepublikken Tatarstan, sank i Volga-floden godt 750 kilometer øst fra Moskva.