De svenske kongelige repræsentanter, kronprinsesse Victoria og hendes far, kong Carl Gustaf, rejser så at sige tilbage til fremtiden, når de i disse dage er på officielt besøg i Finland for at styrke relationen mellem Sverige og Finland fremover.
Kronprinsessen åbner The Future Forum 2014, der er et forum med diskussioner og debatter om nuværende og fremtidige udfordringer og muligheder i den globale verdensøkonomi. Særligt vil økonomien, konkurrenceevnen og velstanden mellem de nordiske lande være i fokus. Et forum hun tidligere har deltaget i - det var tilbage i 2010 med hendes mand, prins Daniel.
Forummet bliver afholdt på Hanasaari/Hanaholmen, som er et fælles kultursted for Sverige og Finland nær den finske hovedstad, Helsinki. Landene har en stærk fælles historie, da dele af Sverige og Finland tidligere har hørt sammen.
Derudover vil kronprinsessen også mødes med unge ledere fra programmet Tandem Leadership. Det oplyser det svenske kongehus om besøget, som bliver uddybet af den finske ambassade i Sverige.
Også den svenske konge, Carl Gustaf, er i øjeblikket i Finland, hvor hans fokus også er på at styrke samarbejdet med de finske naboer. Han skal besøge forskellige virksomheder og møde repræsentanter fra den finske regering for at styrke samarbejdet landene imellem i fremtiden.
Newspaq
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.