Gensynsglæden var uden tvivl stor på Amalienborg, da John Donaldson endelig kunne besøge sin datter, svigersøn og børnebørn.
Ifølge ugebladet HER&NU gik Mary og John Donaldson en tur forleden på Kastellet, hvor de ligesom mange andre københavnere nød det gode vejr.
John Donaldson har været fraværende ved flere større familiearrangementer de senere år. Planerne har været der for familiehygge, men corona-restriktioner har stukket en kæp i hjulet for disse. Ifølge ugebladet skal vi helt tilbage til juni 2019 før både John Donaldson og hans hustru, Susan Moody, 81, var herhjemme.
Men nu har i hvert fald farmand besøgt familien i den forgangne uge. Det bekræfter hoffet ligeledes over for ugebladet.