Det helt store vendepunkt i kronprins Frederiks liv kom, da han som Pingo gennemførte den krævende frømandsuddannelse, hvor kun fysikken og psyken tæller. Det fortæller han i et interview med magasinet Euromans augustudgave.
Kronprinsen stod det hele igennem og vedtog med sig selv, at det var slut med at undskylde, at han er prins og Danmarks kommende konge:
- Da jeg endelig kom igennem Frømandskorpset, tænkte jeg: Fandeme nej, nu gider jeg ikke undskylde mere.
- Jeg har alt for længe tænkt alt for meget over, hvad folk tænker om mig. Jeg gider ikke længere skulle undskylde, at jeg er prins, og jeg har x antal privilegier. Nu har jeg givet den en skalle, nu har jeg gjort det her, siger han til magasinet.
Kronprinsen er på forsiden og der er desuden et 14 sider langt portræt af ham i magasinet.
- De første seks måneder til et år efter var der folk, der sagde til mig, at jeg havde mere rank ryg og en skarpere udstråling, når jeg gik ind i et lokale, også når jeg var i civil.
- Den uddannelse blev et vendepunkt for mig. Den betød, at jeg endelig kunne sammenligne mig med andre, fordi jeg vidste, jeg ikke havde fået noget forærende.
Portrættet viser en mand, som hviler i sig selv, men som kronprinsen tidligere har fortalt, også har haft meget svært ved som ung at acceptere sin rolle som Danmarks kommende konge.
I dag har han affundet sig med sin skæbne, og han ønsker at gøre en forskel, når han møder folk.
- Jeg vil gerne huskes som en, der gør en forskel, når jeg møder folk, siger han i interviewet med magasinet.
Under de fire samtaler med journalist Anne Sofie Kragh fra maj 2011 til maj 2012 fortæller Frederik, at han som dreng savnede sine forældres nærvær og fortrolighed.
Han var 11 år, da det gik op for ham, at han en dag skulle være konge. Til en påskefrokost på Marselisborg fortalte dronningen sin søn, at lillebror Joachim skulle arve Schackenborg, og Frederik skulle arve landet.
Størst hjælp og fortrolighed fandt han ikke hos sine forældre, men derimod hos sin mormor, dronning Ingrid.
På spørgsmålet om, hvilket råd han ville give, hvis han mødte sig selv som 13-årig, lyder hans svar:
- Vær stolt over, hvem du er. Det fik jeg ikke selv nok vide dengang.