Det er fint, at den norske prinsesse Märtha Louise har åbnet en skole, hvor eleverne kan lære at kommunikere med engle.
For første gang udtaler den norske kronprins Haakan sig om sin søsters engleskole, der har været i strid modvind de seneste par uger. Ifølge den norske avis, VG, støtter kronprins Haakan sin søster.
- Jeg kan godt sige en smule om det. Det hører til prinsessens forretning - og det er hende, som afgør, hvad hun ønsker at fokusere på. Samtidig synes jeg, det er fint, at min søster får mulighed for at fokusere på noget, hun synes, er vigtigt, lyder det fra kronprins Haakan.
Engleskolen har været heftigt debatteret, og prinsesse Märtha Louise har valgt at sygemelde sig. En avis krævede, at hun opgav prinsessetitlen, mens en kristen bevægelsen ønskede, at hun meldte sig ud af folkekirken. Engleskolen - Astarte Education - har angiveligt ikke noget at gøre med det norske kongehus, men er startet uafhængigt af prinsessen.
Synsk prinsesse
Engleskolen åbnede dørene for de første elever 16. august, og på uddannelsens hjemmeside beskriver prinsesse Märtha Louise sig selv som synsk. Uddannelsen er tre-årig, og udover at kommunikere med engle lærer eleverne blandt andet healing.
Prinsessen er det norske kongepars ældste barn, men hun frasagde sig tronen i 2002.