Kronprins Frederik tog forleden hele familien med i de kongelige stalde på Christiansborg for at fodre heste, pynte juletræ og spise æbleskiver. Det er der kommet en sød video ud af, som Kongehuset nu har delt på deres hjemmesiden.
I videoen kan man se, at de kongelige er ret glade for de hvide heste, der normalt spændes for kareterne til nytårskure og den slags. De bliver klappet og fodret af hele familien.
Og så skal der pyntes juletræ og spises æbleskiver. Og hestene får selvfølgelig lov at spise med…
Siden 1700-tallet har de såkaldte kladruber-heste været opstaldet i bygningen bag Christiansborg. Den kongelige Stald-Etat, som staldene officielt hedder, er for øvrigt åbent for offentligheden. Her kan man – ud over hestene – se kongehusets mange kareter, og i december måned altså også det store juletræ, som kronprinsfamilien har pyntet.
Se den søde video her