* 19-årige Joey fra Midtsjælland forsvinder ved Norrbotten i det nordlige Sverige onsdag 25. juli.
* Joey forlader sin lejr for at bestige Allak-toppen, men kommer aldrig tilbage. Hans kammerat slår alarm onsdag aften.
* Umiddelbart efter sætter svensk politi civile reddere ind for at lede efter den 19-årige dansker.
* I dagene efter bliver helikoptere, bjergredningsmandskab, hundeførere og militær sat ind i eftersøgningen.
* Efter fire dage - den 29. juli - udtaler både svensk politi og to overlevelseseksperter, at der fortsat er gode chancer for at finde Joey i live.
* Om morgenen 2. august sætter politiet grottespecialister ind i eftersøgningen. De skal blandt andet lede efter den 19-årige dansker i isdækkede vandløb, fordi politiets teori lyder, at Joey kan ligge under isen i en af de mange elve i området.
* Samme dag oplyser politiet på et pressemøde, at man indstiller den omfattende eftersøgning af den 19-årige dansker. Fremover vil politiet lede efter Joey, hvis de får tips og henvendelser om, hvor han kan befinde sig.
/ritzau/