14. februar: Reeva Steenkamp rammes af fire skud og dør i Oscar Pistorius' hjem i Pretoria. Atletikstjernen anholdes af politiet.
15. februar: Oscar Pistorius anklages for overlagt drab. Kautionshøringen udskydes nogle dage.
19. februar: Kautionshøringen begynder. Oscar Pistorius indrømmer at have skudt sin kæreste, men hævder, at der var tale om et uheld. Han troede, at hun var en indbrudstyv.
22. februar: Efter flere dages retsmøder beslutter dommer Desmond Nair at løslade Pistorius mod kaution, fordi beviserne ikke er entydige.
28. marts: Pistorius' anke af flere særlige vilkår i forbindelse med kautionen tages til følge. Han får lov at rejse ud af landet.
4. juni: Retssagen mod Pistorius er programsat til at begynde denne dag.
/ritzau/TT