En spektakulær sag om en krokasse indeholdende intet mindre end 378.000 kroner har udviklet sig med både en politianmeldelse, og at kroen er sat til salg.
Formand for Krokassen i Horne Kro i den vestjyske by Horne ved Varde fortæller til JydskeVestkysten, at krokassens 43 medlemmer i løbet af året havde sparet 378.000 kroner, men da pengene skulle uddeles var de væk.
- Vi har selvfølgelig meldt til politiet, at krokassens 378.000 kroner er væk, siger Aksel Hansen til avisen.
Krokassens medlemmer har valgt, at anmelde kromutteren til politiet. Kromutter ønsker overfor JydskeVestkysten ikke ønsker at udtale sig om sagen.
Nu skriver avisen så også, at kroen, der ligger centralt i knap 500 hoveder store Horne, er sat til salg. Det er kun cirka to år siden, de nuværende ejere købte kroen.