Fiorentina så ud til at trække det længste strå i ?bunddramaet? mellem Fiorentina og Milan, som begge blev frataget point inden sæsonstarten som følge af den italienske dommerskandale.
Det endte med en pointdeling, 2-2, hvilket Milan kan være yderst tilfreds med. Gillardino udlignede nemlig med sin anden scoring til slutresultatet med blot et minut igen. Det må særligt ærgre den danske landsholdsspiller Per Krøldrup, som ikke markerede Gillardino tæt nok ved begge scoringer.
Rumænske Mutu stod for begge Fiorentinas fuldtræffere. Med resultatet er Milan på 15.pladsen, mens Fiorentina ligger lige efter.