Suveræne FC Barcelona styrer nu også mod succes i pokalturneringen efter en sejr på 3-2 over bysbørnene fra Espanyol.
Primera Divisions tophold var dog ikke langt fra fiasko mod arbejderklubben Espanyol, der med 3-3 kunne have sendt Barcelona ud af Copa del Rey på reglen om flest udebanemål.
Den 18-årige spanier Bojan Krkic, der har spansk mor og serbisk far, scorede to mål i sejren over Espanyol og blev dermed den helt store pokalhelt.
Barcelona skal møde Mallorca over to opgør i semfinalen. I den anden semifinale mødes Sevilla og Athletic Bilbao.
Sevilla sendte torsdag Valencia ud af turneringen med en 2-1-sejr.