Det vil i bedste fald ikke betyde noget for antallet af syrienkrigere og i værste fald ramme nødhjælpsarbejdere og journalister.

Sådan lyder flere eksperters vurdering af regeringens lovforslag om at gøre det ulovligt at rejse ind i Syrien. Blandt andre Tore Hamming, der forsker i militant islamisme ved European University Institute i Firenze.

Han kalder forslaget om seks års fængsel til syrienkrigere ren symbolpolitik, der gør et socialt problem til et sikkerhedsproblem:

- Jeg forstår godt, at man vil sætte hårdt mod hårdt, men jeg tror ikke, det vil bremse nogen i at tage af sted. Det risikerer til gengæld at ramme folk, der ikke tager derned for at støtte Islamisk Stat.

- Dem, der vil kæmpe for Islamisk Stat, vil da være ligeglade med en fængselsstraf. De har i forvejen ikke særlig meget tiltro til den vestlige statsmodel eller vores love. Inden de tager af sted, har de gjort op med sig selv, at det er slut med det danske samfund.

Danmark er det europæiske land, der har den højeste andel af fremmedkrigere, der er vendt tilbage. Cirka halvdelen af dem, der er taget til Syrien og Irak, er kommet tilbage til Danmark. Men heller ikke i det lys mener Tore Hamming, at lovforslaget rammer plet.

Rundt omkring i Europa griber myndighederne truslen fra fremmedkrigere an på vidt forskellige måder, og der er endnu ingen, der har knækket koden, siger Tore Hamming.

- Man gør det på vidt forskellige måder, men ingen har fundet ud af at dæmme op for, at borgere drager i krig.

Også professor i strafferet Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet og Jacob Mchangama, der er direktør for den juridiske tænketank Justitia udtrykker i Jyllands-Posten tvivl om, hvorvidt lovforslaget rammer rigtigt.

Straffelovrådet, der fredag har afgivet sin betænkning om væbnede konflikter i udlandet, påpeger nogle af de samme udfordringer.

Rådet, der giver justitsministeren råd om lovgivningsspørgsmål, forventer ikke, at en kriminalisering "vil kunne modvirke deltagelse i væbnede konflikter i udlandet i det omfang, som ønskes".

- Dette skyldes ikke alene, at der vil være personer, der føler så stærkt for den sag, de ønsker at kæmpe for, at de ikke vil blive afskrækket af risikoen for selv en langvarig fængselsstraf, skriver Straffelovrådet i sin betænkning:

- Men også, at der uanset kriminaliseringens nærmere udformning vil være tilfælde, hvor en overtrædelse ikke kan bevises.

Samtidig er det slet ikke sikkert, at forbuddet vil ramme de relevante personer, lyder det.