Ankenævnet finder, at det er et bemærkelsesværdigt højt antal bøder, der er udskrevet på den metrostrækning, der kører mod Københavns Lufthavn, skriver mx.
Kunderne har ganske enkelt været i tvivl om, hvor mange zoner de skulle købe til turen, hvilket har resulteret i mange bøder udskrevet på netop den strækning.
Det har ført til, at 616 kunder i 12 og 13 har klaget over Metro Service, der står for at udskrive bøderne. Til sammenligning er det mere end dobbelt så mange klager som alle de resterende udbydere af kollektiv trafik har modtaget af klager tilsammen i samme periode landet over.
Når Ankenævnet, hvis formand er landsdommer, forelægger Metro Service klagerne, trækker de bøden tilbage i halvdelen af tilfældene.
Det har ført til kritik af Metro Service for at drive en "bødefælde" på strækningen, men den kritik afvises:
"Det er ingen skam at give klager medhold på baggrund af nye oplysninger," siger Thuri Didriksen, hr-direktør i Metro Service til metroXpress.
Metro Service har dog alligevel valgt at skilte mere tydeligt med det korrekte antal zoner.
I årene 12 og 13 tjente Metro Service mere end 100 millioner kroner på at udskrive cirka 140.000 bøder til 750 kroner stykket.
Kilde: mx