Et omdiskuteret pointsystem for forskning er blevet evalueret af en norsk konsulent, som selv har spillet en hovedrolle i udviklingen og indførelsen af systemet.
Det gør konsulenten dybt inhabil, og evalueringen ligner politisk bestillingsarbejde, siger en række forskere i dagens udgave af Information.
- Det er meget besynderligt og helt i modstrid med almindelig god praksis for sådan nogle evalueringer, mener professor i videnskabsteori Heine Andersen fra Københavns Universitet.
Pointsystemet blev indført i 2009 og belønner forskere og universiteter efter, hvor mange videnskabelige artikler de publicerer.
Pointsystemet danner grundlag for fordelingen af 1,6 milliarder forskningskroner i basismidler, men kritikere advarede imod, at systemet skævvrider forskningsindsatsen. Folketinget besluttede derfor, at pointsystemet skulle evalueres efter tre år.
Men den mand, Uddannelsesministeriet har sat til at evaluere pointsystemet, Gunnar Sivertsen, har været med til at udforme systemet i Norge, og da en kopi skulle udvikles og indføres i Danmark, brugte ministeriet ham som rådgiver.
- Han har været med fra starten og har været med til at sælge modellen til Danmark, så der er snarere tale om en selvevaluering, siger lektor i videnskabsteori Claus Emmeche fra Københavns Universitet .
Heine Andersen sammenligner det med, at man lader sælgeren af IC4-tog evaluere indførelsen af IC4-tog i Danmark. Evalueringen giver også et misvisende positivt billede af, hvordan pointsystemet er blevet modtaget i Danmark, mener fagfolk.
Forskerne er nemlig ikke blevet hørt. I stedet er universitetsledelserne blevet interviewet om, hvad forskerne synes om systemet.
- Man får mistanke om, at det er politisk bestillingsarbejde. At man nu evaluerer det her, fordi politikerne vedtog, at man skulle, og at det helst ikke må give for meget ballade, siger lektor Søren Pold fra Aarhus Universitet.
I Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, der står for pointsystemet, afviser man kritikken. Det samme gør Gunnar Sivertsen.