Onsdag aften bød de brasilianske VM-værter på et farverigt lys-show, hvor Kristus Frelseren blev badet i alle farverne fra de 32 deltagende hold.
'Det er en smuk hyldest, fordi Kristus Frelseren er universel og passer på os, og i ham kan vi finde tro og kærlighed,' udtaler Omar Raposo, katolsk præst, Rio de Janeiro.
Den 38 meter høje statue skuer ud over byen, der skal være værter for flere kampe ved VM, og hvor både indbyggerene og flere hundrede tusinde turister allerede er klar til, at Brasilien skal spille turneringens første kamp mod Kroatien torsdag. Den kamp bliver dog spillet i Sao Paulo, så der bliver sat storskærme op rundt om i byen.
Til gengæld bliver finalen spillet på det historiske Maracaña-stadion i Rio de Janeiro. d. 13. juli.