Danskerne vil kunne mærke det på velfærden i en årrække frem, når regningen for coronakrisen og regeringens hjælpepakker skal betales
Det vurderer Nina Smith, der er professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og tidligere økonomisk vismand.
- Foreløbigt rammer krisen især den ufaglærte del af arbejdsmarkedet med en klar overvægt af ledige fra hoteller, turistbranchen og transportsektoren, siger hun til A4 Arbejdsliv.
Men i sidste ende kommer alle til at skulle samle regningen for hjælpepakkerne op, vurderer økonomiprofessoren.
- Prisen for coronakrisen er, at der bliver mindre råd til velfærd i den offentlige sektor i de næste ti år. Regningen sendes ikke kun til de ufaglærte, men lige så meget til dem, der har brug for offentlige ydelser. Børn i daginstitutioner, ældre med behov for hjælp, syge mennesker, siger Nina Smith til A4 Arbejdsliv.
Tirsdag aften meldte finansminister Nicolai Wammen (S) ud, at regeringen forventer et offentligt underskud på op mod 190 milliarder kroner i 2020. Det fremgår af regeringens konvergensprogram, som er en oversigt over landets økonomiske udvikling, som Danmark sender til EU.
Den bygger ikke på en egentlig prognose for dansk økonomi, men på tre forskellige scenarier for coronakrisen, som Finansministeriet har opstillet.
Ikke set siden 80'erne
I alle tre opstillede scenarier er der tale om offentlige underskud af en størrelsesorden, som ikke er set siden starten af 1980'erne.
Ikke engang under finanskrisen for godt ti år siden var de offentlige underskud så store, lyder det fra ministeriet.
Nedjusteringen i år skal blandt andet ses i lyset af de midlertidige udgifter, der er opstået med hjælpepakker og tiltag for at hjælpe lønmodtagere og erhvervsliv. Det koster alene i år godt 100 milliarder kroner ifølge Finansministeriet, skriver Ritzau.
- Vi bliver fattigere af det her, og vi får i mindre grad råd til for eksempel at købe nye kræftbehandlinger og ny medicin. De penge, vi nu bruger på hjælpepakkerne, kunne vi jo have brugt på alt muligt andet, siger Nina Smith til A4 Arbejdsliv.
Hun peger dog på, at Danmark står i en bedre situation rent økonomisk end under finanskrisen, og det har ifølge hende gjort det muligt for regeringen og Folketinget at afbøde krisens første stød mod de mest udsatte arbejdsløse med de historisk store hjælpepakker.
- Vi har gennemført en række økonomiske reformer, som giver råd til store finanspolitiske lempelser, og vi har ageret hurtigt under krisen og lavet hjælpepakker, som betyder, at mange mennesker har undgået at blive fyret, og at mange virksomheder har undgået konkurs. Det holder også hånden under lønmodtagerne, siger Nina Smith.