Der er stadig tunge skyer over virksomhederne, men nu har ledelserne rundt om i landet fået mere overskud til at tænke på medarbejderne.
I stedet for at fyre ved enhver given lejlighed er de nu begyndt at forsøge med diverse krumspring for at udskrive for mange fyresedler.
Nok forventer næsten hver femte virksomhed, at der skal fyres i første kvartal af 2010, men:
"Samtidig forudser virksomhederne i højere grad at reducere arbejdsomfanget på andre måder i 1. kvartal af 2010, for eksempel via afspadsering, afvikling af restferie, uddannelse og så videre," lyder konklusionen i Dansk Industris (DI) Arbejdsmarkedsbarometer.
DI's rundspørge til de danske virksomheder viser samtidig, at der måske er lys for enden af den økonomisk smalle tunnel. I hvert fald forventer 27 procent af virksomhederne, at de skal ud og finde nye medarbejdere i det første kvartal efter nytår.