Utilfredsheden blandt lærerne på Nordgårdskolen er ikke til at komme udenom.
I en ny foreløbig rapport fra fra Arbejdstilsynet tegner lærernes udtalelser et skræmmende billede af en splittet arbejdsplads.
På baggrund af lærernes udtalelser i rapporten træder Århus Kommune nu til med hjælp til den kriseramte skole.
Børn og ungechef Vibeke Kinch, beklager situationen og håber på en snarlig løsning, men vil ikke yderligere præcisere hvor hjælpen sættes ind, før hun og repræsentanter for ledelsen og Lærerforeningen har holdt møde om sagen på mandag.
Støtte til ledelsen
Hun udtaler dog i en pressemeddelse, at:
»Der er ingen tvivl om, at ledelsen på Nordgårdskolen har en utroligt krævende opgave. Derfor skal vi også gå ind og støtte ledelsen yderligere, så den får bedre muligheder for at have tilstrækkelig fokus på alle felter.«
Hun tager sagen meget alvorligt og ser rapporten som oplæg til en løsning på problemet.
Samtidig peger børn og unge-chefen på en række løsningsmodeller, hvor kommunen som aktør kan sætte ind for at rette op på det hårdt belastede arbejdsmiljø.
»Det gælder hele skalaen fra krisehjælp til supervision i det daglige. Vi skal tænke nye psykologiske kompetencer ind fremover,« skriver Vibeke Kinch i pressemeddelsen.