Politiet oplyser, at der står gerningsmænd bag handlingen, da et hus i Greve blev sprængt i luften den 3. februar 2009.
Lige da det skete, troede man kun, der var tale om en ulykke, men antændte benzindampe har fået politiet til at skifte mening.
I huset på Hundige Strandvej 57 var der en købmandsforretning, hvor lejeren ikke nåede ud i tide. Eksplosionen forårsagede fem brækkede ribben og en punkteret lunge hos købmanden. Han er nu indlagt på sygehus, meddeler nyhederne.tv2.dk.
Der efterlyses nu vidner i sagen, der kan berette om eksplosionen i området omkring Kwik Spar klokken 19.25.
Familien, der boede i overetagen af huset, blev heldigvis ikke ramt, da de sad i deres udhus. Men datteren Silke befandt sig i køkkenet og blev derfor begravet i ruiner. Dog slap hun af sted uden alvorlige skader.