kriminalitet Politi vil forlænge våbenfri zone

Politiet overvejer at forlænge den våbenfrie zone i Odense midtby, så betjentene også i nytåret kan visitere folk for ulovlige våben og narkotika.

Af Andrea Bisgaard
anbi@avisen.dk
@BRØD:Odense Politi fortsætter jagten på ulovlige våben og narkotika i byens våde natteliv. I begyndelsen af julemåneden etablerede politiet en såkaldt visitationszone i Odense centrum, så betjentene uden konkret mistanke om ulovligheder har ret til at visitere alle forbipasserende i området ? især for at finde ulovlige våben og narkotika.
Vistationszonen har været så stor en succes, at politiet nu overvejer at forlænge zonen til og med nytår. Zonen er ellers kun gældende til jul.
»Vi har fundet forbavsende få våben og narkotika blandt nattelivets gæster efter etableringen af visitationszonen. Zonen har givetvis haft en præventiv effekt og derfor overvejer vi at forlænge perioden til og med nytår,« forklarer kriminalinspektør Herman Overgaard. De sidste tre måneder har der været cirka 30 sager, hvor politiet har beslagtlagt ulovlige våben, som er blevet konfiskeret fra folk i byen. Og det er ifølge politiet grund nok til at forlænge visitationszonen.

Afgørelse fredag

»Vi vil naturligvis ikke forlænge bare for at forlænge. Men set i lyset af, at vi har haft færre overtrædelser af våbenloven viser, at zonen har en positiv effekt,« forklarer Herman Overgaard, der sammen med politimesteren vil træffe den endelige beslutning om forlængelse af visitationszonen på fredag.
»Visitationszonen blevet godt modtaget blandt nattelivets gæster. Alle er jo interesseret i et natteliv uden våben,« siger Herman Overgaard. Det er første gang, at Odense Politi opretter en visitationszone. Andre byer som Århus og Holbæk har også indført våbenfri zoner.
Visitationszonen dækker blandt andet Kongensgade, Vestergade, Ny Vestergade, Filosofgangen, Klosterbakken, Odense Banegård Center, Overgade og Brogade.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.