Søndag aften så 1,981 millioner danskere med på DR1, da morderen blev afsløret i sidste afsnit af Forbrydelsen 3.
Men slutningen endte med nye spørgsmål, da Sarah Lund greb pistolen og skød drabsmanden - Robert Zeuthens personlige assistent Reinhardt.
Mens andre seere har delte meninger om slutningen på de sociale medier, falder den åbne afslutning helt i krimiforfatter Anna Grues smag.
- Jeg er godt tilfreds med afslutningen. For mig er det perfekt at blive - bogstaveligt talt - hængende i luften på den måde. Jeg elsker åbne afslutninger, siger krimiforfatter Anna Grue til ekstrabladet.dk.
Da det er sidste sæson af Forbrydelsen, kommer Sarah Lunds skæbne til at stå hen i det uvisse.
- Historien bliver bare mere interessant, når man selv kan gætte med og gætte videre. Og hvem ved om Sarah Lund render rundt et sted i verden som en ensom hævner i striktrøje eller om hun fløj hjem? Jeg er vild med at blive udfordret på den måde, siger Anna Grue.
Kilde: ekstrabladet.dk