Fredag er det et år siden, at Moskva-tro styrker og russiske soldater overtog kontrollen med byer og institutioner på Krim. Et par uger senere sluttede den ukrainske halvø ved en folkeafstemning sig til Rusland.
Det var store forhåbninger blandt det flertal, der støttede sammensmeltningen. Et år efter er der ikke meget at råbe hurra for.
Tatjana Tjernetskaja holder en tommelfinger og pegefinger frem for at vise, hvor mange kunder, hendes it-firma har et år efter magtovertagelsen: "Nul".
Sådan er det med mange af Krims borgere, der drømte om en bedre fremtid under russisk styre. Men realiteten er økonomisk isolation, vestlige sanktioner, og lokale myndigheder der eksproprierer de største ukrainske selskaber på halvøen.
Tjernetskajas virksomhed, som fremstiller regnskabs-software, har været nødt til at fyre de fleste af de 55 ansatte, så der nu kun er fem tilbage. Virksomheden mistede på et øjeblik 3000 kunder i Ukraine, da telefon- og bankforbindelserne blev afbrudt efter den russiske anneksion.
Og hendes få lokale kunder blev presset af de nye russiske myndigheder til at dumpe hendes software til fordel for russiske programmer.
Hun stemte for sammensmeltningen med Rusland sidste år, og hun har et portræt af præsident Vladimir Putin hængende i sit kontor.
Hun giver den lokale korruption og de "meningsløse" vestlige sanktioner skylden for miseren, ikke Putin og Kreml, selv om hun har svært ved at begribe russisk skatte- og arbejdslovgivning.
- Det føles som om, jeg er flygtet til et nyt land, og jeg er nødt til at begynde mit liv helt forfra, siger hun.
Mange Krim-borgere havde håbet på, at der under Rusland ventede en bedre økonomisk fremtid.
Men Ukraine har afbrudt de fleste transport- og kommunikationslinjer, og de vestlige sanktioner afholder europæiske og amerikanske virksomheder i at investere og producere på Krim. Visa og Mastercard kan ikke længere bruges på halvøen, og det afskrækker også mange russere for at nærme sig Krim.
Forsyninger til Krim kan ikke længere køres via Ukraine til Krim. De skal sejles fra Rusland over Kertj-strædet, og leverancerne er ustabile. Det viser sig i halvtomme hylder i supermarkederne, som giver mindelser om sovjettiden.
Turismen var før det store trækplaster, men nu en trist fortælling.
I 2013 besøgte 5,3 millioner turister Krim, men det faldt i 2014 til 3,8 millioner trods Ruslands ihærdige promovering af pakkerejser til halvøen.
Ukrainere, der før udgjorde 65 procent af turisterne, viste sig slet ikke langs Krims strande i 2014. Krydstogtskibe holder sig også væk. Tilbage er kun russere.
- Vi venter på, at tingene normaliserer sig. Hvad andet kan vi gøre, lyder det resignerende fra Jelena Attestatova, der leder et rejsebureau.
/ritzau/AFP