Hvem skal arve de mange penge, Michael Jackson efterlader sig?
Det er et af de store spørgsmål, som poplegendens død har kastet af sig. Og krigen om de mange penge er allerede startet.
For selv om Michael Jackson efter sigende ved sin død skyldte omkring 500 millioner dollars, er det alligevel en betragtelig sum, han efterlader sig.
The King of Pop havde ifølge Reuters ejendomme, der er vurderet til en milliard dollars. Og Michaels far, Joseph Jackson, får sandsynligvis ikke del i den formue.
Faren er nemlig ikke med i Michael Jacksons seneste testamente fra 2002, skriver foxnews.com. I testamentet, som Jacksons advokat er i besiddelse af, deles arven mellem Michaels mor, hans tre børn og en eller flere velgørenhedsorganisationer.
Michael Jackson har dog tilsyneladende efterladt flere testamenter, og familien Jackson skændes om, hvilket - hvis nogen af dem - som er det gældende. Advokaten for Michael Jacksons forældre mener ikke, der er et gældende testamente.
Hvordan arven så bliver fordelt, har vi helt sikkert ikke hørt det sidste til.