Den populære feriedestination for alle danskere er blevet ramt af et jordskælv på intet mindre end 6.3, fortæller flere nyhedsbureauer.
Epicentret er ved den østlige landsby Paleokastro på øen. Ifølge det europæiske seismologcenter, så var skælvet to kilometer dybt.
Der er indtil videre ikke meldinger om tilskadekomne. Det er anden gang på en måned, at Kreta rammes af et jordskælv. Senest forårsagede et store ødelæggelser og en person mistede livet. Her var jordskælvet på en styrke 6.5.
Efter skælvet er der udsendt tsunami varsel i området omkring øen.
Sådan måles jordskælv
Styrken angives som et tal på den såkaldte richterskala, der er en såkaldt logaritmisk skala. Det betyder, at et jordskælv med en styrke på 7.0 er ti gange kraftigere end et jordskælv på 6.0 på skalaen.
Et jordskælv på over 6.0 på richterskalaen kan forårsage store skader.
Det største, man kender til i nyere tid, er et 9.5-jordskælv, som fandt sted i Chile i 1960.
Det mest dræbende fandt sted i Senshi i Kina i 1556, hvor det skønnes, at 830.000 omkom. 2. juledag 2004 døde 283.000 mennesker, da kæmpe tsunamier skyllede ind over kyster i hele Sydøstasien efter Sumatra blev ramt af et skælv på 9.3.
Opdateres...