Mens debatten om global opvarmning kører på højeste blus, har Socialdemokraterne i Odense udtænkt en opfindsom løsning på genbrug af energi.
S-politikerne vil udnytte varmen fra landets krematorier til at opvarme de danske stuer, skriver dr.dk.
Men det mener domprovst i Odense, Christian Dickmeiss, langt fra er en god ide.
»Jeg synes, det er småligt og uværdigt mod dem, der kremerer en afdød. Det er en underlig tanke, og man overdriver den energi-fokusering, der er i øjeblikket,« siger Christian Dickmeiss til dr.dk.