Efter halvandet døgns arbejde nåede nedrivningskranen tirsdag eftermiddag til Ungdomshusets facade. Hele eftermiddagen har kranen spist sig gennem facaden og tirsdag aften kl. 18.30 er det kun den nederste etage, der er tilbage.
Nedrivningen har stået stille siden sidst på eftermiddagen - ifølge TV 2 News skyldes det, at kranen er gået i stykker.
I dagens løb har et par hundrede aktivister værer samlet for at sige farvel til ejendommen, hvis nye ejere - Faderhuset - i weekenden besluttede, at det ikke kunne betale sig at renovere den historiske bygning. Først på aftenen var det dog kun de mest ihærdige, der holdt stand.
En nedrivningskran begyndte mandag morgen klokken otte at destruere bygningen bagfra. Siden middagstid tirsdag har kun facaden stået tilbage. Resten af nedrivningen var programsat til klokken 15 og med en halv times forsinkelse gik resten af nedrivningen i gang.
Men sidst på efetrmiddagen kunne kranen altså ikke mere. Der er ingen meldinger om, hvornår arbejdet genoptages.