Af Malene Fich Weischer og Dorte J. Thorsen, PSYKOLOGI, Aller Media

Du ankommer som en af de sidste til en fest og tager raden rundt for at hilse på. Din veninde, som du har været tæt med siden barnsben, får instinktivt et stort kram, mens damen ved siden af får et afmålt håndtryk. Hvis du oplever et akavet dilemma ved sådan at gøre forskel på din hilsen, er der en god grund. For en hilsen er ikke bare en hilsen.

Et håndtryk er ikke bare et goddag

Lektor mag.art. dr.phil. på Institut for Psykologi på Københavns Universitet, Sven Mørch, siger:

- Der findes mange forskellige hilseformer, men de har alle det tilfælles, at de er en social konstruktion med det formål at få dem, der hilser på hinanden, til at forstå sig selv og blive anerkendt i samfundet. At hilse på hinanden handler om langt mere end at sige goddag. Faktisk hilser vi lige så meget for at forstå os selv og for at spejle os i hinanden.

Sådan gør kvinder, når vi bliver pressede i kærlighed: Læs mere på Q.dk

Ifølge Sven Mørch lever vi i en tid, hvor vi skal tage mange beslutninger selv. For det øgede pres på den enkelte om konstant at skulle træffe de rigtige valg i vedkommendes liv gør, at vi har brug for at være meget synlige, og det gælder selvsagt også, når vi hilser på hinanden.

(artiklen fortsætter under boksen)

- Ja, man kan nærmest tale om en "hilseinflations-fælde", hvor vi siden ungdomsoprøret har skullet hilse mere og mere hjerteligt på hinanden. Men det kan godt være akavet at kramme vildfremmede mennesker, og meget tyder også på, at håndtrykket er stærkt på vej tilbage. Dog ikke i den form, som det havde førhen, men i en ny reference, hvor håndtrykket både er en hilsen og et udtryk for respekt, fortæller Sven Mørch.

Bliver du ofte misforstået? Bliv klogere på din fremtoning på Q.dk

Håndtrykkets comeback

Forfatter, foredragsholder og takt og toneekspert Gitte Hornshøj er helt på linje med Sven Mørch:

- Håndtrykket er stærkt på vej tilbage. Det er også en meget anerkendende og inkluderende måde at hilse på. Når jeg kommer ud og holder foredrag og hilses med et godt, fast håndtryk, føler jeg mig i dén grad inddraget i det fællesskab, som er der på stedet.

At give alle et godt, fast håndtryk er ifølge Gitte Hornshøj også et udtryk for ligeværdighed i modsætning til at give nogen et kram, mens andre får et håndtryk.

- Hvis man f.eks. er til familiefest og står ved siden af en, der får et kram, mens man selv kun får et håndtryk, så kan man bruge hele aftenen på at tænke over, hvorfor man ikke også fik et kram. Så selvom krammet og hej’et blev indført for lighedens skyld, så har det faktisk skabt mere ulighed, forklarer Gitte Hornshøj.

Få en guide på Q.dk: Hvilken type parforhold lever du i – og hvordan skal det passes og plejes?

Fokuser din hilsen

Men håndtrykket kan også være et problem, hvis det er for slattent, hvis ens hånd holdes for lang tid eller hvis der ikke rigtig er øjenkontakt til den, der hilser på en:

- Mennesker, der bliver set, vokser. Og alle mennesker er værdige til at blive set og hilst på. Derfor skal vi også altid, og uanset hvem vi hilser på, være til stede i vores hilsen, sådan at vi hilser med fuld opmærksomhed på alle og ikke kun dem, som vi finder mest interessante.

- Der er ikke noget værre end mennesker, som kommer ind og siger ’hej’ til nogen, mens deres øjne og opmærksomhed er på nogle helt andre i rummet. Det skaber uro og gør de oversete utilpasse, og det er ikke i orden. Vi skal behandle alle vores medmennesker med respekt, og deri ligger at give en ordentlig hilsen, mener Gitte Hornshøj.