Et jordskælv sendte torsdag store rystelser rundt omkring Den Californiske Bugt.
Ingen af de første meldinger forlyder om skader, men det amerikanske geologiske institut siger, at jordskælvets størrelse var 6,9 på richterskalaen, skriver AP.
Epicentret var omkring 140 kilometer nordøst for La Paz i Baja Californien og lå ikke særligt dybt. Kun ti kilometer under overfladen.
Samme region blev ramt at to lidt mindre jordskælv tirsdag og onsdag, men også her kom ingen tilskade.
Der er indtil videre ingen tsunamimelding i kølvandet på skælvet.