En storm – der nærmer sig Danmark – er så kraftig, at Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) torsdag udsendte stormvarsler.
I Nord- og Vestjylland forventes det, at der kommer en kraftig storm efter midnat med vestnordvestlige vinde mellem 23 og 28 meter i sekundet – hvilket er definitionen af storm – og med voldsomme vindstød af orkanstyrke på op til 38 meter i sekundet. Samtidig forventer DMI, at vandstanden i Vadehavet og langs den jyske vestkyst vil stige.
»Vi må forvente, at det bliver kraftigt. Det er så alvorligt, at vi har netop har udsendt to varsler i dag og kontaktet de relevante myndigheder,« siger vagthavende hos DMI, Henning Gisselø.
Blæsevejret forventes at aftage i løbet af fredag morgen.
Det betyder varslet:
*Stormvarsel: Vindhastigheden (10 minutters middel) forventes at overskride 24 meter i sekundet ved de danske kyster. Skulle det have været orkanvarsel skulle 32 meter i sekundet.
*Varsel om forhøjet vandstand ved den jyske vestkyst: Der ventes vandstand over 2,4 m over DVR90 (Dansk Vertikal Reference) i Vadehavet ved Esbjerg, Højer eller Rømø og/eller over 1,9 m over DVR90 ved Thyborøn, Torsminde eller Hvide Sande.
Kilde: DMI.