Sidst på eftermiddagen lørdag blev to mænd kastet i vandet under en sejltur på Lillebælt. Ulykken skete mellem Den Gamle Lillebæltsbro og Ny Lillebæltsbro.
Her eksploderede båden, som mændene sejlede i. Eksplosionen var så kraftig, at bådens bund skiltes fra overdelen, og sejlerne blev slynget ud.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Mændene har "formentligt" fået skader i benene og på ryggen, skriver politiet, som ikke har været i kontakt med personerne, efter de blev bragt til sygehuset.
Anmeldelsen om ulykken blev modtaget klokken 17.35.
Mændene er henholdsvis 48 og 50 år. De sejlede i en nyindkøbt rib-båd med en fast bund, en blød overdel og en påhængsmotor.
En sejler i nærheden sprang i vandet og trak begge i land.
Politiet har umiddelbart en mistanke om, at eksplosionen skyldes en utæthed omkring brændstoftanken i bunden af båden.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.