Beredskab fra flere brandstationer måtte lørdag i aktion efter meldinger om en kraftig brand i Netto i Hellerup.
– Beredskab Øst er tilstede med mandskab og materiel fra brandstationer i Gentofte, Lyngby og Gladsaxe med assistance fra Hovedstadens Beredskab ved en brand i Netto ved Hellerup Station,’ skrev Beredskab Øst på X.
Butikken blev evakueret og ingen personer kom umiddelbart til skade. Branden fik dog betydning for trafikken, da flere veje omkring stationen måtte afspærres.
Det vides endnu ikke, hvordan branden er opstået.