Børnerådet og 15 andre organisationer kræver i et brev til velfærdsminister Karen Jespersen (V), at børnene skal have en særlig ombudsmand, skriver Berlingske Tidende.
Som reglerne er nu Folketingets Ombudsmand også børnenes, men det er ikke godt nok, mener Børnerådet.
"Sagt på en anden måde, er der meget langt fra Folketinget til et barn, der kommer fra en lille by som Brovst," siger formand Charlotte Guldberg.
Og børnene fortjener en klagemulighed, mener SF's børneordfører Pernille Vigsø Bagge.
"Der er ikke tilstrækkeligt mange klagemuligheder for børn. Vi siger godt nok, at vi lever op til FN's børnekonvention, men jeg føler mig ikke overbevist. Jeg mener, det vil være rigtig praktisk, hvis børnene havde denne her klagemulighed," siger Vigsø Bagge til Newspaq.
Hun fortæller, at SF tidligere har stillet et lignende forslag i folketinget, men nu vil hun overveje at gøre det igen.
Alle andre nordiske lande har allerede en børneombudsmand.