Kvinder i Esbjerg kan nu ånde lettede op. Den mand, der formodes at stå bag en række krænkelser af kvinder på åben gade i Esbjerg, er blevet anholdt.
Det skriver JydskeVestkysten.
Den 32-årige mand blev anholdt søndag kl. 21.56 efter en anmeldelse fra en kvinde, der var blevet taget på numsen af en mand, der kom cyklende mod hende bagfra.
Klap i numsen og tilbud om sex
Siden december måned har politiet fået omkring 20 anmeldelser af kvinder, der har oplevet nogenlunde det samme: En mand er kommet kørende på cykel op til kvinderne bagfra og befamlet dem på numsen.
En kvinde oplevede også, at manden kyssede hende på kinden, og flere af kvinderne har fået tilbudt seksuelle ydelser af manden.
Det er blandt andet gået ud over en 57-årig kvinde, der en morgen i slutningen af december blev taget på numsen, mens hun cyklede. Det er også gået ud over en 76-årig kvinde og en 30-årig kvindelig kondiløber.
2. juledag gik det udover en 32-årige kvinde, mens en 20-årige kvinde også har anmeldt en lignende sag.
Den 20-årige kvinde var på vej hjem fra byen omkring kl. 4 en fredag morgen i december, hvor en mand fulgte efter hende og begyndte at befamle hende på numsen. Hun prøvede at slippe af med ham ved at gå ind i park, men manden blev ved med at følge efter og befamle hende på numsen. Til sidst fik hun vristet sig fri og løb væk. Den 20-årige kvinde kunne desuden give et fyldestgørende signalement af manden.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.