Kræftregister bliver syltet

Danske kræftforskere betragter Cancerregisteret som en guldgrube for forskningen og dermed våbnet mod den dødbringende sygdom. Det mere end 60 år gamle register har også dannet forbillede for kræftregistre overalt på jorden. Men siden registret i 1997 overgik fra Kræftens Bekæmpelse til Sundhedsstyrelsen, er dets status som forbillede falmet, skriver Weekendavisen.Registeret er ikke længere opdateret, og mere end 165.000 dødsattester er endnu ikke blevet registreret. »Det er en skandale, for registret er hele grundlaget for det, vi kan,« siger overlæge Martin Krasnik til Weekendavisen.Han støttes i avisen af flere kollegaer, blandt andre epidemiologi-professor og ekspert i registerforskning på Københavns Universitet, Elsebeth Lynge:»Det er rystende i et lille land, som ellers er gennemregistreret. Forskningsmæssigt er det et megaproblem, at disse registre ikke er opdateret, og det er en klar forringelse af dansk forskningsposition,« siger hun.

Forskningen er truet

Også overlæge Torben Palshof, formand for sammenslutningen af kliniske kræftlæger, er frustreret:»Forskningen er truet af, at man ikke har nye videnskabelige data. Vi har forsøgt at gøre noget ved sagen på de indre linjer, skrevet breve og holdt møder med Sundhedsstyrelsen, men det har først hjulpet meget sent,« siger Torben Palshof.Da Cancerregisteret blev overflyttet, var målet, at registeret i fremtiden skulle baseres på elektronisk overførte data fra andre registre, men det har vist sig at være meget vanskeligt i virkeligheden. Og det er en af årsagerne til, at dødsattesterne har hobet sig op.I Sundhedsstyrelsen er man bevidst om, at situationen er uholdbar, men en modernisering af registeret har været en nødvendighed, siger kontorchef Morten Hjulsager til DNY.»Fra forskellige brugersider forstår jeg godt, at det er problematisk, men det er en fremtidssikring for, at registeret også kan være aktuelt om 10 år,« siger Morten Hjulsager og understreger, at den elektroniske omsætningsprogram skulle være klar i september 2007.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.