Danskernes ønske om mere deltid, mere ferie og tidligere fyraftener vil kappe to timer af en typisk arbejdsuge frem mod 2040, skriver Finans' e-avis.
Udviklingen kan koste omtrent 5 pct. af bruttonationalproduktet og banke et hul i de offentlige finanser på 50 mia. kr. i forhold til regeringens nuværende skøn.
Det vurderer tænketanken Kraka og revisionsselskabet Deloitte i en rapport lavet med bl.a. økonomiprofessorerne Hans Jørgen Whitta-Jacobsen og Jakob Roland Munch fra Københavns Universitet.
Siden 1970 er antallet af arbejdstimer per beskæftiget faldet fra omtrent 1.850 timer om året til 1.410 i 2017, skriver Finans' e-avis.
Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen tvivler på, at tendensen vil fortsætte. Partiet er bl.a. derfor, ligesom Socialdemokraterne, fortsat villig til at indgå en aftale om at sænke pensionsalderen for nedslidte eller dem, der har arbejdet i mange år.
- Jeg synes ikke, at der er tegn på, at folk vil arbejde mindre, siger René Christensen til Finans' e-avis.
Finans
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.