Kærlighed ved andet hik?
Det er kun få dage siden, at Robert Hansens kæreste annoncerede, at parret var gået fra hinanden. Men skuespillerens singletilværelse varede kort. Haner igen sammen med sin 15-år yngre kæreste Nynne Larsen, der er kendt fra reality-tv. Det skriver hun på Instagram:
- Jeg må krybe til korset. Jeg har været for hurtig på tasterne. Kærlighed er en sjov størrelse, lyder det fra Nynne Larsen på Instagram, hvor hun skriver at de to har fået talt ud efter en hård corona-periode, hvor parret har gået op og ned af hinanden “som to løver i et bur”.
- Samtidig tror jeg, at det har været en øjenåbner for os begge to, om at vi ønsker at blive sammen, og at vi begge skal ændre nogle ting. Derfor er jeg tilbage i vores fælles lejlighed på Frederiksberg, og jeg har ikke intentioner om andet, skriver hun.
Robert Hansen har på sin Instagram-profil lagt et billede ud, hvor han kysser sin smilende kæreste på kinden - med teksten: Altid.
Parret fandt sammen i efteråret 2020.