Uret tikker for ansatte i statens styrelser i København.
Senest to måneder efter valget har Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen lovet, at der ligger en plan klar for at flytte flere statslige arbejdspladser ud af hovedstaden.
Blå blok har præsenteret et fælles udspil om udflytninger og både Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har allerede sat navn på flytteklare styrelser.
Men når flyttefolkene pakker arbejdspladser som Geodatastyrelsen sammen og kører mod vest, vil det efterlade tusindvis af ledige i København.
Det vurderer flere eksperter.
- Det er måske omkring en fjerdedel af medarbejderne, der flytter med. Sådan var det for eksempel i Sikkerhedsstyrelsen, siger Klaus Lindegaard, der har forsket i udflytning af statslige arbejdspladser for blandt andet Syddansk Universitet.
Få gider at flytte efter jobbet
Heller ikke da man for nogle år siden etablerede SKAT's betalingscenter i Ringkøbing, fulgte der særligt mange medarbejdere med til Vestkysten.
En del af medarbejderne var ellers blevet tilbudt at arbejde hjemmefra, så de kun skulle møde på arbejde få dage om ugen.
Det samme var tilfældet, da man samlede Tinglysningsretten i Hobro fra 83 mindre arbejdspladser. Kun 30 af 300-400 daværende ansatte fulgte med til Hobro.
- Alle øvrige medarbejdere er rekrutteret lokalt. Men det er jo også lidt interessant, idet det viser, at der skabes lokale arbejdspladser, mens det måske er begrænset, hvor mange nye indbyggere, der flytter til kommunen, siger retspræsident for Tinglysningsretten Søren Sørup Hansen.
Efterlader arbejdsløse kontoransatte
En stor del af medarbejderne i de udflytningstruede styrelser i København er kontoruddannede, som er organiseret i HK Stat Hovedstaden.
Ifølge fagforeningen er der omkring 20.000 ansatte i de styrelser, som politikerne har truet med at flytte rundt på.
Formand Ulla Moth-Lund Christensen er vred over flytteplanerne. Hun mener, at de statsansatte reduceres til skakbrikker, man kan flytte rundt uden mening eller vision.
Godt nok begrundes flytteplanerne fra politisk side med hensynet til at skabe jobs og vækst uden for København.
Ulla Moth-Lund Christensen mener, at de arbejdsløse HK’ere i Hovedstaden har præcis lige så svært ved at finde job, som de ledige man flytter ud i landet for at hjælpe.
- Arbejdsløshedsprocenten for HK’ere er ens over hele landet. Det vil sige, at det ikke er sværere at få job i Ringkøbing end i København. Og at dem, der ikke kan rejse med og bliver arbejdsløse, ikke lige finder noget nyt i København, siger hun.
Forsker: Husk de mindre byer
Klaus Lindegaard er dog overbevist om, at de medarbejdere, der ikke flytter med, hurtigt finder andet arbejde.
Han foreslår at lægge de nye stats-arbejdspladser i nogle af de mindre byer, der ved kommunesammenlægningerne mistede positionen som hovedby og blev ribbet for rådhus, forvaltning og kontorarbejdspladser.
- Når man ser på, hvor medarbejderne på de nye statslige institutioner bor, så er det alligevel i et bredt bælte af kommuner omkring selve arbejdspladsen, og det er derfor et større område, der får gavn af udflytningen. Mange pendler jo langt, siger han.