Det kan blive dyrt for par, som lever papirløst, når kontanthjælpsreformen træder i kraft. 800 familier med børn i Københavns Kommune bliver ramt af ændringer.
Det skyldes nye regler om, at samlevende kærester skal forsørge hinanden - noget, der tidligere kun har omfattet folk, som er gift. Tallet er beregnet af Københavns Kommune og er et af de første, som viser nogle af reformens konsekvenser for børnefamilier, hvilket bekymrer både politikere og organisationer.
- Vi ved, at når man skærer i de voksnes forsørgelse, rammer det børnene. Det første, som sker, er, at familierne skærer ned på børnenes fritidsaktiviteter - fødselsdage, udflugter og sport - men det er netop det, som sikrer børnene en plads i fællesskabet, siger projektkoordinator Majbritt Borgmann fra Red Barnet.
I Dansk Socialrådgiverforening kommer tallet ikke bag på formand Majbrit Berlau.
- Vi har fra starten advaret om, at den gensidige forsørgerpligt kommer til at ramme børnene og forringe børnefamiliernes økonomi, siger hun.
Reglen om, at kærester over 25 år, der bor sammen, skal forsørge hinanden, hvis den ene part kommer på kontanthjælp, ventes ifølge lovforslaget i alt at ramme over 7.000 personer. Ifølge ministeriets skøn vil 4.500 af dem være forsørgere, og knap halvdelen vil helt miste deres offentlige ydelse, mens de øvrige blot får ydelsen sat ned.
Det vides ikke, hvor hårdt de konkrete familier i København rammes, for kontanthjælpen reguleres efter kærestens indkomst. Har man fælles børn, og ens kæreste tjener mere end cirka 32.000 om måneden, falder kontanthjælpen helt væk.
Anna Mee Allerslev, som er radikal borgmester for beskæftigelses- og integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, er ikke enig i kritikken.
- Formålet er at sidestille samlevende med gifte. Det her handler om rimeligheden af, at det offentlige skal forsørge en, selv om man lever sammen med en direktør, præcis som om man var gift, siger borgmesteren.