3.517 borgere er så syge, at de slet ikke burde være på kontanthjælp. Alligevel er de blevet straffet økonomisk af kontanthjælpsloftet. Regeringen skylder de her mennesker en undskyldning, mener S-profil.
Denne artikel er udarbejdet af journalist Lærke Øland Frederiksen fra Dansk Socialrådgiverforening og bliver publiceret på Avisen.dk som en del af et samarbejde. Artiklen er redaktionelt udvalgt og bearbejdet af redaktionen på Avisen.dk.
3.517 borgere er blevet ramt af kontanthjælpsloftet, selvom det viser sig, at de faktisk var for syge til at være på kontanthjælp. Syge mennesker skal have hjælp, ikke økonomisk straf, mener Dansk Socialrådgiverforening.
I forbindelse med projektet ’Flere skal med’ har kommunerne gennemgået 24.000 sager, hvor borgerne har været på kontanthjælp i mere end fem år.
Her har kommunerne fundet ud af, at 8.164 borgere slet ikke burde være på kontanthjælp, fordi de har så store problemer med deres helbred, at de i stedet burde være i ressourceforløb, fleksjob eller på førtidspension. Alligevel har 3.517 af dem været ramt af kontanthjælpsloftet, viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet.
Dansk Socialrådgiverforening har fra starten advaret om, at kontanthjælpsloftet ville ramme syge borgere og argumenteret for, at borgere, der har andre problemer end ledighed, skulle undtages fra kontanthjælpsloftet.
- Nu kan vi så se, at rigtig mange af dem, der er blevet ramt af kontanthjælpsloftet, slet ikke burde være på kontanthjælp. Det er blevet for svært at tildele andre ydelser, og derfor fastholdes mennesker, som er syge eller har fysiske eller psykiske handicaps, på kontanthjælp. De skal have en ordentlig hjælp i stedet for at blive straffet økonomisk, siger formand Majbrit Berlau.
Skylder en undskyldning
Den nye opgørelse over de borgere, som er med i projektet ’Flere skal med’, fremgår af et svar, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har givet til Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen.
Troels Lund Poulsen skriver i svaret, at han er meget opmærksom på den gruppe af borgere, som efter en gennemgang af deres sag viser sig ikke at høre hjemme på kontanthjælp.
- Det er vigtigt, at kommunerne får gjort noget ved disse sager, så de berørte borgere kan få den rigtige hjælp og indsats, og kommer videre i deres liv, skriver han i svaret.
Men regeringen burde have sørget for, at kommunerne fik ryddet op i de mange sager i kontanthjælpssystemet, før de sammen med Dansk Folkeparti indførte kontanthjælpsloftet, mener Leif Lahn Jensen.
- Jeg synes, at regeringen skylder de her mennesker en undskyldning. De har taget en masse penge fra mennesker, fordi de mente, at det ville få dem i arbejde. Og så har det vist sig, at det var syge mennesker, som altså ikke bliver raske af at blive straffet økonomisk, siger Leif Lahn Jensen.
S: Sæt kontanthjælpsloftet i bero
Leif Lahn Jensen mener, at regeringen burde have gennemført projektet ’Flere skal med’, før de indførte kontanthjælpsloftet.
- De burde have ryddet op og placeret de her mennesker de rigtige steder, før de begyndte at tage penge fra dem. Jeg mener, at regeringen bør sætte kontanthjælpsloftet i bero, indtil det her er på plads, siger han.
Vil I sætte kontanthjælpsloftet i bero, hvis I får regeringsmagten?
- Vi vil nedsætte en ydelseskommission, som kan udvikle et godt og retfærdigt system. Og vi vil finde en løsning, der sikrer enlige, syge og handicappede en ordentlig levestandard, mens ydelseskommissionen arbejder, siger Leif Lahn Jensen.
- Kontanthjælpsloftet trådte i kraft 1. april 2016 med økonomisk virkning fra 1. oktober 2016.
- Med loftet bliver der ikke skåret i selve kontanthjælpen, men der lægges en øvre grænse over, hvor meget kontanthjælpsmodtagere kan modtage i alt. Mange får eksempelvis, ud over kontanthjælpen, boligstøtte, som der nu kan skæres i.
- For en enlig forsørger med to børn kan det eksempelvis betyde knap 3.000 kroner mindre at gøre godt med om måneden.
Kilde: Borger.dk