Hvis det lykkes for Venstre at skaffe flertal for at genindføre et kontanthjælpsloft, vil det langtfra have den effekt, som partiet ønsker, skriver Information.
Ifølge beregninger fra Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet vil besparelsen ved at genindføre kontanthjælpsloftet blot være på 80 millioner kroner om året, og det vil kun give 100 ekstra job.
Loftet er ellers centralt i Venstres udspil til en finanslov som del af en besparelse på 600 millioner kroner på beskæftigelsesområdet.
Den socialdemokratiske beskæftigelsesminister Mette Frederiksen mener, at "Venstres såkaldte jobreform er uden job".
- Til gengæld vil nogle af de mest udsatte i vores samfund komme til at betale en høj pris. Hvis Venstre får held til at genindføre et kontanthjælpsloft, vil kun meget få komme i arbejde. Til gengæld vil en række børnefamilier få et mindre rådighedsbeløb, fordi det er dem, man rammer med et kontanthjælpsloft, siger ministeren til Information.
I 2005 offentliggjorde seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) Brian Krogh Graversen en undersøgelse af effekterne ved den daværende VK-regerings indførelse af kontanthjælpsloftet, og konklusionen er klar:
- Det ser ifølge vores undersøgelser ikke ud til, at et kontanthjælpsloft har den store effekt på at få folk i arbejde. Det er generelt nogle af de mest ressourcesvage kontanthjælpsmodtagere, som vil blive ramt af et loft. De har det i forvejen svært, og derfor vil en ringere økonomi ikke få dem til at søge ind på arbejdsmarkedet, siger han ifølge Information.
Et nyt kontanthjælpsloft skal ifølge Venstre tage udgangspunkt i det gamle system.
Ifølge Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, vil partiets "moderne kontanthjælpsloft" dog komme til at omfatte flere ydelser.
- Vores moderne kontanthjælpsloft handler ikke kun om kontanthjælp. Det handler om, hvor meget man skal kunne modtage i offentlige ydelser. Det kan også være boligstøtte, særlig støtte, børnetilskud eller andre enkelt ydelser, siger Hans Andersen til Information.
/ritzau/