Den nye kontanthjælpsreform vil give mere at lave til de ansatte og frivillige hos Kirkens Korshær.
Det forudser den koordinerende leder for Kirkens Korshær i Aalborg Jonas Jacobsen overfor DR Nordjylland.
- En del af de kontanthjælpsmodtagere, som er over 30 år, har i dag et fast aktiverings-tilbud, og hvis de i fremtiden ikke længere skal have et sådant tilbud, så bliver de i højere grad overladt til sig selv og får brug for et sted at gå hen, mener Jonas Jacobsen.
Det samme gælder for den gruppe som efter 1. januar får færre penge til rådighed blandt dem vil behovet for et måltid mad stige og for begge grupper vil vi gøre, hvad vi kan, siger Jonas Jacobsen til DR Nordjylland.
Han understreger, at Kirkens Korshær ikke er et behandlende tilbud, men fokuserer på den nære relation her og nu.