Et flertal på Konservatives Landsråd tilslutter sig et forslag fra partiets ungdomsafdeling, KU, om, at partiet skal arbejde på at tilbagerulle dele af den omdiskuterede offentlighedslov, nemlig paragrafferne 22, 24 og 27.
Forslaget hedder "Nej tak til mørklægning" og gik i rette med De Konservatives folketingsgruppe, der har stemt for offentlighedsloven i folketingssalen.
"For at bevare Danmarks deltagelsesdemokrati må paragraf § 22, § 24 og § 27 i offentlighedsloven altså tilbagerulles. Det Konservative Folkeparti mener derfor, at offentlighedslovens § 22, § 24 og § 27 skal tilbagerulles", som det hed i forslaget.
/ritzau/